KTK runder 1000 medlemmer og lukker for nye medlemmer

Medlemstallet i KTK har været voksende de seneste 4-5 år, og efter en forsinket start på udendørssæsonen så er nye medlemmer fortsat med at komme til klubben.

Vi er nu rundet 1000 medlemmer, og som en konsekvens af det, så har klubben lukket for yderligere tilgang for at der fortsat skal være god mulighed for vores eksisterende medlemmer til at komme ud og spille.

Gæstespil i klubben er stadig muligt, men for at give bedre plads til medlemmerne, specielt på hverdagsaftener, så begrænsede vi allerede i midten af juni muligheden for gæster (herunder Wannasport), således at de ikke kan booke mere end tre dage frem.

Mvh Bestyrelsen