KTK søger frivillige - Juniorudvalgsformand i KTK

KTK har i de seneste år haft vokseværk. Medlemstallet er steget, og vi har en fuldtidsansat cheftræner og en godt uddannet trænerstab. Nu har klubben brug for en ny juniorudvalgsformand.
Frivilligt engagement er helt essentielt for at få Kløvermarkens juniorafdeling til at køre rundt, og klubben kan altid bruge nogle ekstra hænder der kan hjælpe til med at skabe aktiviteter, gode forhold og oplevelser for vores mange juniorer.
Har du lyst til at hjælpe KTK med at fastholde den positive udvikling, og vil du gerne yde dit bidrag til, at KTK hele tiden er på vej mod at blive en endnu bedre tennisklub?
Læs vedhæftede beskrivelse af ansvarsområder og arbejdsopgaver og kontakt bestyrelsen på ktk@ktk-tennis.dk for at høre meget mere om juniorudvalget.
Kom og vær med!
Med venlig hilsen, KTK
 

 
  Download documents